60 grønne ladies er flyttet ind

12. september 2022

Vattenfall  /
Vestas  /
Nordic RCC  /
Ericsson  /
Philip Morris  /
punktum.dk  /
Skattestyrelsen  /
Pharmanovia  /
Cellnex  /
Strandparken Gym  /

60 grønne ladies er flyttet ind

Ikke mindre end 60 næsten fuldvoksne træer fra Florida er flyttet ind i Centre Court Atrium, for at danne en grøn og helt unik ramme om det 1.400 m2 store fællesområde, der blandt folk i huset allerede er omdøbt til mødeskoven.

De største af træerne er ca. 9 meter høje og 15-20 år gamle. Alle er de nænsomt fragtet med skib hele vejen fra USA’s østkyst, hvor de altså indtil for nyligt har slået deres rødder i en planteskole nord for Miami, Florida.
I hjemlandet går sorten under navnet Shady Lady på grund af trækronernes fine evne til at skabe skygge på de varme sommerdage. Foruden de 60 træer består mødeskoven af 4.500 bundplanter, der alle er udvalgt af arkitekter fra Forster + Partners.

Book skoven
Der er fri adgang for alle lejere i mødeskoven. Til større events kan området bookes gennem Crowne Plaza. Hør nærmere om jeres muligheder for catering mv. i receptionen.