Copenhagen Towers nærmer sig fuldt hus – kun to lejemål tilbage
Kun to lejemål tilbage
På blot seks måneder er næsten 3.800 kvadratmeter blevet udlejet i Copenhagen Towers. Flere nye virksomheder har valgt at flytte ind, og nu er der kun to ledige lejemål tilbage.
Førende virksomheder vælger Copenhagen Towers
Copenhagen Towers har i løbet af det seneste halve år budt velkommen til en række stærke virksomheder inden for pharma, IT og medier. Blandt dem er Tetra Pharm Technologies, Intellis og Standout Media, der alle har valgt at etablere sig i ejendommen for at understøtte deres vækst.
Tetra Pharm: “Copenhagen Towers har en super god placering”
Den danske biotekvirksomhed Tetra Pharm Technologies har lejet 1.100 kvadratmeter til deres kommende ekspansion og fremhæver især beliggenheden:
“Copenhagen Towers har en supergod placering i forhold til transport og infrastruktur – med lufthavnen i baghaven, motorvejen lige uden for døren, samt en metrostation et par hundrede meter væk,” udtalte Tetra Pharm Technologies tidligere til EjendomsWatch.
Intellis: “Vi vil tiltrække de bedste profiler”
IT-virksomheden Intellis, en markant spiller inden for e-procurement, er flyttet ind i 886 kvadratmeter i North Tower. CEO og Co-Founder Stig Larsen udtaler:
“Intellis er på relativt kort tid vokset voldsomt og blevet en markant spiller på markedet for e-procurement, og vores højeste prioritet er nu at fortsætte denne vækst uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores produkter og ydelser. I den rejse er det enormt vigtigt at kunne tilbyde medarbejderne de bedste rammer for netop at kunne tiltrække de bedste profiler til Intellis.”
Læs mere om deres flytning her: Intellis flytter til Copenhagen Towers
Sidste chance for en plads i Copenhagen Towers
Med kun to ledige lejemål tilbage er Copenhagen Towers tæt på at være fuldt udlejet. De mange nye lejere vidner om, at ejendommens infrastruktur, faciliteter og internationale atmosfære er et perfekt match for ambitiøse virksomheder. Vil du være en del af det dynamiske fællesskab, så kontakt os.




